Assertion – ligeværdig dialog
Ved at arbejde med ligeværdig kommunikation – i teori og med en masse praktiske opgaver, bliver det muligt at turde stå ved egne meninger, holdninger og følelser i fuld respekt for andres, også selvom de er af anden mening eller holdning. Det handler om:
- At kunne og turde sige fra og til i respekt for både sig selv og de andre; som en måde at styrke samarbejdet, kollegaskabet, lederskabet og venskabet.
- At sige det man mener, på en ordentlig måde, ærligt og uden at være sårende og samtidig rolig, fattet og i ligeværdig respekt overfor både de andre og sig selv
- At give udtryk for tanker og følelser – uden at krænke andre.
Alt i alt – at være bedst muligt tilstede i både den uformelle dialog med f.eks. kollegaen, eller den mere formelle samtale med f.eks. kunde eller borger.
Assertion indgår (generelt) som ét af de emner vi arbejder med i både ”Samarbejde der virker” og ”Konflikter og vanskelige situationer” – dog i begrænset omfang.
Mange medarbejdere med personlig kunde- eller borgerkontakt har opbygget en stor og god erfaring. Derudover har mange allerede deltaget i kommunikationskurser. Kurser og træning tilrettes derfor i respekt for den viden og erfaring, der allerede er tilstede og med fokus på mulighederne for at udvikle nyt, positivt og brugbart. Samtidig holder vi et vågent øje med eventuelle uvaner. - på den måde vil arbejdet med egen kommunikation opleves positivt og brugbart.